​Kvalitetsbevidst tækkefirma

Vi producerer selv materialer og tækker udelukkende med rør der er høstet i lokalområdet.

Velkommen hos Brødrene Helbo Tækkefirma

Kvalitetsbevidst tækkefirma på Djursland

Vi holder til i Knebel på det sydlige Djursland, hvor hovedparten af vores opgaver også er. Vi hjælper dig også kunder i og omkring Aarhus. Firmaet består til dagligt af Michael og Anders Helbo, samt et tæt samarbejde med vores far, Tækkemand Lars Ole Helbo, hvorfra vi også har lært tækkefaget at kende.

Vi tilbyder alt arbejde vedrørende stråtage samt de mindre tømreropgaver, der følger med en tagudskiftning. Derudover bistår vi kunder, ingeniører og arkitekter med vidensdeling og rådgivning. Det er vigtigt for os, at vi altid leverer det bedst mulige resultat. Derfor er vi meget proaktive i vores arbejde for at finde frem til den rette løsning for den enkelte opgave.

Som et seriøst tækkefirma er vi medlem i Tækkelauget og Dansk Industri, og vores tækkemand er derfor altid opdateret på den nyeste viden inden for faget, så vi kan sikre dig et veludført stråtag.

Hvad kan vores tækkemand hjælpe med?

​Nytækning

​Vores tækkefirma tilbyder nytækning af alt fra nybyggeri til bevaringsværdige og fredede ejendomme. Vi lægger stor vægt på bæredygtighed i vores materialevalg og foretrækker derfor altid lokalt producerede materialer.

​”De rigtige tækkerør til de rigtige huse”

​Stråtag er en smagssag. Nogle kan godt lide det korngule udtryk i et nytækket stråtag, mens andre foretrækker et mere afdæmpet udtryk. Vi har set en del gennem tiden, og for os er farven irrelevant. Vi kigger på rørenes kvalitet og evne til at aflede vandet bedst muligt.

​​

”Lidt dyrere – meget bedre”

Hos Brdr. Helbo har vi en egenproduktion af tagrør, der sikrer, at det, vi tækker med, altid er i orden. Vi høster tagrør ved den nærliggende Randers Fjord, hvor vi har en sammenhængende rørskov på ca. 60 hektar. Dette sikrer, at vi altid kan levere en ensartet kvalitet af rør, så tagene slides jævnt i levetiden. Læs mere om dette under ”Brdr. Helbo tækkerør” på forsiden.

Det er naturligvis dyrere at producere rørene selv end at bestille dem hjem fra udlandet, så derfor giver vi som regel to tilbud ved nytækninger: et på egenproduktionen og et på importerede tækkerør. Med vores fars virke i branchen siden 1982 har vi et stort kendskab til rørkvaliteter fra forskellige lande og hvilke huse, der er tækket med hvad. Vi ser, at de tage, der er tækket med rør fra Randers Fjord, har en god holdbarhed og evne til at tørre hurtigt op efter regn.​

​Kobberrygning og indækninger

Vi tilbyder kobberrygninger i eget design, som er udviklet sammen med vores faste blikkenslager, Thomas Jacobsen fra Blikfang ApS. Rygningen er udført som en spids model med skjult ventilation i hver side. Vi er meget tilfredse med løsningen, som gør det muligt for rygningen at udlufte under kobberpladen, samt at bunden følger med ind, når taget slides i tykkelse, så den ikke kommer til at ”svæve” over taget.

Det er vigtigt for os, at de løsninger vi laver i kombination med stråtaget, såsom inddækninger, rygninger og andre faste dele, kan følge med taget, når det slides, og derved kræver minimalt vedligehold efterfølgende. Kobberet har desuden en positiv effekt, da det hæmmer algevækst på tagets overflade.

Rådgivning og projektering

Kontakt gerne vores tækkefirma, hvis du har spørgsmål vedrørende et stråtag. Vi har gennem årene blandt andet hjulpet bygherrer, arkitekter, ingeniører, forsikringsselskaber, foreninger, fonde og ejendomsmæglere. Enkelte spørgsmål tager vi ikke noget for, men ved udførelse af rapporter eller mødedeltagelse faktureres timer for konsulentbistand.

Tømrerarbejde

Vi er specialister i stråtage og påtager os gerne opgaven i totalentrepriser, så du som kunde kun skal aftale arbejdet med os, og vi tager os af resten. Vores tækkemand laver som regel det tømrerarbejde, der følger med en tagudskiftning selv, da det minimerer ventetiden mellem to forskellige firmaer. Ved større tømreropgaver og nybyggerier har vi nogle gode firmaer, vi ofte samarbejder med, og som vi ved kan levere et godt stykke arbejde.

Nytækning og reparation

Vi tilbyder nytækning af alt fra nybyggeri til bevaringsværdige og fredede ejendomme. Vi ligger stor vægt på bæredygtig i vores materialevalg og foretrækker derfor altid lokalt producerede materialer. Stråtag er en smagssag nogle kan godt lige det korngule udtryk i et nytækket stråtag, andre kan bedre lide et mere afdæmpet udtryk. Vi har set en del i gennem tiden, og for vores vedkommende er farven irrelevant, vi kigger på rørenes kvalitet og evne til at aflede vandet bedst muligt.

Pleje af naturområder og rørhøst

​Vi arbejder med at opnå den bedst mulige kvalitet på materialerne, derfor høster og renser vi selv rørene, og kan derved sikre en høj kvalitet til slutbrugeren. Alle vores tækkerør bliver opbevaret under tag, til de er modnet og tørre til rensning og pakning. På den måde sikrer vi, at rørene er friske og der ikke er aktive svampesporer. Miscanthus er derimod allerede tør og lagerfast ved høst og kan forarbejdes lige efter høsten.

Høst af tækkerør med materialer fra lokalområdet

​Høst af tækkerør er en del af vores kulturarv, og har alle dage været gjort for at udnytte naturens ressourcer til at lave stråtage, isolering, rørvæv og meget mere. Før i tiden skar husmænd og andre med adgang til et rørskær, for salg og til eget forbrug. Nu om dage klares stort set alt høst med maskiner. Men vigtigst af alt er at arealer med tagrør har behov for høst og pleje, for at forsinke landhævning og senere tilgroning af birk, pil og andet krat som vil etablere sig og ødelægge levevilkårene for tagrør og det rige dyreliv.

Kvalitetsbevidst tækkefirma varetager opgaven

Vi overholder altid vores aftaler, og vi tilstræber altid at overholde deadlines. Med kvalitet, kompetence og troværdighed er din næste opgave i huset i sikre hænder. Vores tømrerfirma lægger den sidste hånd på værket med flair for den lille detalje, og vi foretager altid en sidste gennemgang med dig, sådan at overleveringen af det færdige produkt sker på bedste vis.

Kontakt en tækkemand for et uforpligtende tilbud i dag

Kvalitet, håndværk og kundetilfredshed er kernen i vores virksomhed. Hos Brødrene Helbo forstår vi værdien af grundig rådgivning og transparent samarbejde.

Kontakt vores tækkefirma for en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan udforske, hvordan vi bedst kan assistere dig med dit næste tækkeprojekt. Lad vores tækkemand tage hånd om dit stråtag med professionalisme og personligt engagement.

Kontakt os

Brdr. Helbo Tækkefirma

Øhovedvej 4

8420 Knebel

Telefon: +45 2028 7434

Mail: michael@brdrhelbo.dk

CVR-nummer: 42178101

Læs vores cookiepolitik

Troværdighed og kvalitet

Vi er et ungt og energisk firma med lange rødder tilbage i branchen. Med faguddannelser indenfor både tømrer og tækkefaget har vi specialiseret i totalentrepriser indenfor stråtækte huse, med gode samarbejdspartnere i andre faggrupper.